Persondataforordningen.

Ikke siden de glade 80ére hvor vi alle skulle kvalitets- og ISO-certificeres, har man oplevet mere hysteri og cover-your-ass aktioner. Alle virksomheder skriver rundt og fortæller, at man ikke skal være nervøs og at man ikke behøver at gøre noget, for nu har de gjort noget. Dermed har de opnået samtykke – eller har de? Vores mange modtagere af vores nyhedsbreve har oprindeligt accepteret, at vi kommer til postkassen hver måned, og det er rimeligt let at melde sig fra. Ingen hokuspokus og ingen ting du eller vi skal gøre. Tak fordi du stadig gider læse vores månedlige refleksioner.

Når mennesker fortæller.

Når vi skal fortælle et menneske noget, er det helt normalt, at man reducerer lidt af den fulde fortælling, for at skærpe fortællingen og for at skabe et klarere budskab. Når jeg som barn kom forbi et bestemt sted i Hedensted, hvor der lugtede fælt, sagde min far altid, ”derinde omdanner de døde dyr til sæbe”. Det har jeg så fortalt mine børn og børnebørn siden. Problemet er bare, at det ikke er tilfældet. Det er en skrøne, at der er døde dyr i sæbe.

I Aarhus er der en stor fabrik, der producerer vegetabilsk olie fra palmekerner. Aarhus Oliefabriks anlæg producerede tidligere oliekager til landbruget ved udpresning af olie fra palmekerner. Udvindingen af planteolie fra frø, nødder og frugtkerner udgør grundstammen i produktionen på Århus Oliefabrik, i folkemunde kaldet ”oliemøllen”. Alle omtaler fabrikken som Oliemøllen, selv om den ALDRIG har heddet nogle med Mølle eller Oliemøllen. Fabrikken blev etableret i 1892.

Jeg har en jakke produceret af gamle læderjakker. Foret er lavet af plastprodukter som genbrugsvandflasker, og lynlåsen er produceret med materialer fra gamle øldåser. Hver jakke sparer kloden for en masse CO2 og vandforbrug. 98 % af jakken er genbrug.

(https://www.betterworldfashion.com)

Ovennævnte fortællinger er eksempler på Story Telling og på hvordan man skaber fortællinger, der skaber mening hos dem, der får dem fortalt. Det er et stærkt virkemiddel til at skabe billeder af virkeligheden. Desværre er de sjældent 100% sande eller fuldstændige. F.eks. er der ikke KUN gamle øldåser i lynlåsen på jakken, Aarhus Olie hedder ikke Oliemøllen og DAKA laver altså ikke sæbe.

Alligevel er sådanne fortællinger stærke og med til at skabe billeder inde i hovedet på mennesker. Netop nu er vi i gang med et spændende aktions forskningsprojekt med deltagere fra Dansk Landbrug, og der vil vi gerne skabe en ny fortælling om Dansk Landbrug. Deltagerne har en drøm om at vende den ofte negative fortælling til den rigtige fortælling som reelt er, at Dansk Landbrug er i verdenseliten, når vi taler om cirkulær økonomi og udnyttelsen af symbiosen mellem naturen og det naturlige kredsløb. Men når man ved så meget, som de gør om virkeligheden, kan det være svært at fortælle den levende ”Story Telling”, som kan være med til at skabe nye billeder af Dansk Landbrug. Men vi arbejder på det.

Fællesskab – søgen efter tryghed?

Som illustreret i ovennævnte har ord betydninger. Enkelte ord har for mange nogle særlige betydninger. Et eksempel på et sådant ord er ”Fællesskab”. Mennesket søger relationer med andre mennesker, og ingen bryder sig om at blive ekskluderet fra fællesskabet. Fællesskabet er et godt sted at være, og for mange skaber det tryghed. Vi føler, at fællesskabet altid er godt for os.

Når vi indgår i sådanne fællesskaber, indordner vi os (ofte helt ubemærket) omkring nogle gensidige forpligtigelser eller ligefrem regler. Det har altså altid en pris at være medlem af et fællesskab. Nogle gange er prisen ubetydelig, ja tilmed usynlig, men prisen betales i frihedens valuta. Du opgiver således din autonomi, retten til at være dig selv mod at modtage fællesskabet. At gå glip af fællesskabet er ofte ensbetydende med at gå glip af sikkerheden og trygheden. Dualiteten mellem sikkerhed og frihed er tæt forbundet med fællesskab eller individualitet. Når du vælger at indtræde i et fællesskab, kan du ikke kræve forsat fuld frihed og autonomi. Er alle dine netværk og fællesskaber prisen værd?

Profilanalyser eller mavefornemmelse?

For ganske nylig talte vi med nogle unge mennesker som netop havde gennemgået et lederudviklingsforløb. En formel uddannelse med eksamen. En uddannelse hvor de var blevet introduceret for flere typer at adfærdsanalyser.

Skaber de værdi, sådanne analyser? Ja da, helt bestemt, svarede den unge mand.

Har du nogen sinde stødt på en sådan analyse i forbindelse med en ansættelse i landbruget?  Nej.    

Hvorfor tror du ikke, at nogen af de mange unge landmænd, der er blevet uddannet de sidste 10 år bruger disse analyser, når vi nu er enige om, at de skaber værdi? Det er nok på grund af prisen, – de er jo lidt dyre?

Ovennævnte dialog illustrerer, at mange stadig har svært ved at bruge ressourcer på ansættelsesprocedurerne. Når en maskine går i stykker eller gør knuder, ringer man uden refleksion efter en specialist. Det forholder sig anderledes, når det handler om mennesker. Så tager vi forhammeren og mavefornemmelsen frem. En sådan analyse hos Wise Mind koster omkring 2.700,- kr. Hvad koster en fejlansættelse? Vil du stadig påstå en analyse er dyr, hvis vi fortæller dig at du kan spare mere end én fejlansættelse?

Kontakt os i dag, og lav en aftale.