Ledere fødes ikke – de skabes
Hvad er en vision egentlig?
”Altså, jeg er lidt ligeglad med om du kalder det en mission eller en vision, vi ved hvad vi vil” – eller fra en reklame fra TV2, ”Vores strategi er nedskrevet på bagsiden af en serviet fra kantinen” sådanne udtalelse er spændende. For det er da suverænt hvis alle ved hvor vi skal hen og hvad det er vi arbejder på at opnår. Og ja – hvis det er rigtigt, så kald det lige hvad du vil. Men når man så spørger lederen om han lige vil forklare hvad vision så er, og denne ikke kan kommunikere det præcist, hvordan kan vi så tro på at man længere nede i organisation har et klart og tydeligt billede af hvad vision er? En vision er en klar og tydelige let genkendelig beskrivelse af hvor vi som organisation gerne vil hen inden for en given fremtid. I 2016 var der en stor Nordjysk fremstillingsvirksomhed der formulerede at de ville være ’Den bedste arbejdsplads i Nordjylland i 2020’ En anden organisation formulerede deres egen vision som ’Så længe vi kan producere rugbrød billigere end de kan på Sjælland, har vi en fabrik’
Begge visioner giver de ansatte en klar mening med deres arbejde, og derfor er det altså vigtigt at alle ledere arbejder med at formidle meningen med at folk skal arbejde for én. Arbejdsstyrken i dag vil have et meningsfuldt arbejde. Ingen gider arbejder for at du kan tjene 10 % mere på bundlinjen end sidste år. De vil arbejde for at gøre en forskel. Coloplast har følgende vision: Vi sætter den globale standard for at lytte og reagere. De producerer hjælpemidler til mennesker med inkontinens og stomiposer. Deres vision er ikke tilknyttet deres produkt, men de mennesker de arbejder for. Se det giver jo god mening.
Det ER lige meget om du har begreberne eller teorierne på plads, men hvis du ikke kan fortælle alle mennesker du møder hvorfor du arbejder der hvor du arbejder, skal du gå til din leder for at få svaret. Kan han ikke svare på det, – så tænk på om du er det rigtige sted.
Hvad er et talent?

Man støder på begrebet igen og igen. Men hvad betyder det at nogen er et talent? Er det at have et talent udtryk for at have nogle medfødte kompetencer eller er det noget delvist tillært? Et talent betyder, for mange, at man har evnen til at blive ekstraordinært god til et givent område. Men ingen kan klare sig med talent alene. Golfspilleren Søren Frederiksen var i mange med i et kuld af talenter i Aalborg Golfklub. Ingen bliver fornærmet hvis man siger, at Søren nok var den mindst talentfulde af den flok. Han var for øvrigt også alt for lille til at kunne blive en god golfspiller. Men Søren var til gengæld den mest stædige og flittige af det kuld, og blev altså den mest succesfulde af netop det kuld. Hård træning slår talent. Det kan ligefrem være en ulykke at blive udråbt som et talent, fordi det kan skabe en oplevelse af at tingene kommer for nemt. I en gruppe af fortrinsvis unge talentfulde ph.d.-studerende skete der det, at den ældste studerende (meget ældre) fik sin eksamen først, og den ældste fik også en fast stilling. Netop fordi den ældste IKKE blev betragtet som et talent, måtte vedkommende hele tiden kæmpe ekstra hårdt for at vise sit værd. Flere i det kuld blev aldrig færdige med sin forskeruddannelse.
Boyatzis & Golemann har sagt det i mange år, – ingen fødes til noget. Man fødes ikke til at blive en god leder, men hvis man selv vil, skabes man. Gode ledere, der deler organisationens værdier og kultur, er noget man skaber. Hvordan ser jeres interne lederudviklingsprogram ud? Lad være med udelukkende at tro at du skal se efter unge talenter.
Når vi skal finde morgendagens ledere, skal vi ikke se på religion, seksualitet eller alder, men udelukkende finde dem der er villige til at yde en indsats og kæmpe for at blive gode til det de arbejder med.