Jeg elsker min arbejdsplads – men er ikke sikker på at den kærlighed altid er gengældt.
Hvad er det der får dig til at gå på job hver eneste dag? Hvad er det der gør, at du elsker dit arbejde? Det er helt sikkert ikke kun fordi du får en rigtig god løn. Man bliver utilfreds hvis man får en løn der ikke matcher det man er værd, men når man får en fair løn, er lønnen ikke længere en vigtig faktor. Når vi ser mennesker arbejde gratis i foreninger, hjælpe organisationer eller kultur instiationer ser man et engagement som man ofte kan få svært ved at genfinde på en almindelig arbejdsplads. Når medarbejdere mistrives på en arbejdsplads kan man nemt få en følelse af at være til overs eller ligefrem uønsket. En sådan følelse er usund, og kan ende med at gøre dig syg. Ja – du må forvente at den kærlighed, eller engagement du ligger i dit job, ikke altid bliver gengældt. Hvis du ikke kan leve med den ubalance må du handle, – for intet job er en sygdom værd. En leder sagde engang til mig; “Vi elsker vores medarbejdere, – indtil vi skiller os af med dem.” Føler du dig elsket på din arbejdsplads?

Hvad er succes?
I sidste uge oplevede jeg to spændende iværksættere som stillede spørgsmålstegn ved de traditionelle målestokke vi anvender når vi taler om succes for en virksomhed. Har du prøvet at lave en transportanalyse af dit forbrug? Den skjorte du har på, hvor er den fra? Hvor er råvarerne fra? Hvor mange km repræsentere din skjorte, bukser, sko, computer, jakke og strømper ? Det globale fodaftryk for vores forbrug er i dag ikke en del af prisen, hvad ville det betyde hvis vi lagde en transport (CO2) afgift på tøjet?
Den ene af iværksætterne producerede nogle helt unikke læderjakker, som er produceret af genanvendt læder, foret var af gammelt plast, og lynlåsen af fra gamle øldåser. Den anden iværksætter var begyndt at 3-D printe nogle spændende lamper. Han brugte ikke en 3-D printer men bier. Ja – rigtige Bier. Han skabte nogle spændende lamper ved hjælp af biernes honning, som afleverede sin nektar i nogle spændende bistader. Lamperne kan således produceres lokalt, og undgå et globalt fodaftryk i form at store transportafstande. Når lamperne bliver produceret af honning får biavlerne nogle helt andre priser for sin honning.
Bi-lamperne og genbrugs jakkerne er nye spændende produkter som på andre bundlinjer end de normale er store innovative succeser. Er succes KUN hvor mange kroner vi kan skrabe sammen?

Strategi – det er ikke noget for os!
Man kan ikke, ikke have en strategi. Alle virksomheder har en strategi, men rigtig mange små virksomheder med 5-15 ansatte har ret så ofte ikke en nedskrevet strategi, men det betyder ikke at de ikke har én. Det er ofte inde i mesters hoved vi skal finde strategien i de små organisationer.
”Vi skal ikke være flere ansatte end jeg selv kan styre dem, og vi skal ikke tage mere arbejde ind end jeg selv kan holde styr på det” – en sådan strategi er meget udbredt. Strategi er altså ikke altid en større proces med mission, vision og værdier. En nedskrevet strategi bør man dog nok alligevel have, for fremtidens arbejdskraft vil ikke udelukkende arbejde for at få en løn, – de søger en mening med arbejdet. Det kan en nedskrevet strategi være et svar på. Når man begynder at vokse sig så store, at man gerne vil have en professionel bestyrelse, kan det være en god idé at starte med at få udarbejdet en strategiplan. Hvor skal vi være om 5 år? Hvor mange ansatte er vi? Hvad er virksomheden værd? En bestyrelses opgave er helte tiden at sikre at en virksomhed er så meget værd som muligt.

Dannelse
Når man er så privilegeret at få lov til at undervise fremtidens ledere og konsulenter er det vigtigt at man er ydmyg og taknemlig. Ind i denne taknemlighed er der også en lille stille bekymring, for den ungdom vokser op i en helt anden kontekst end os erfarne (gamle) aktører. Den erfaring og de teorier vi gør brug af er jo skabt i en anden tidsalder. Det vi erfarne måtte læse os frem til kan de unge mennesker google sig frem til på 2 min. Det har aldrig været lettere at skaffe sig adgang til ny viden.
Hvad betyder den nye tid så for fremtidens unge, når flow tv er afskaffet? Den erhvervsmæssige dannelser kan godt gå trænge tider i møde. Jeg har konstateret at mange af vores arbejdsretslige selvfølgeligheder som Hovedaftalen, Den særlige danske model, Overenskomster, Kutyme regler, forskellen på en rigtig fagforening og en gul fagforening er helt ukendt land for rigtig mange af vores unge mennesker. Mener virkelig at vores fagforeninger og arbejdsgiverorganisationerne har en kæmpe opgave her. På uddannelsesstederne har vi naturligvis et stort ansvar for at vi får udrustet de unge med alle de væsentligste kompetencer, men ting vi tidligere betragtede som selvfølgeligheder er blevet til ukendt stof. Det giver grobund for at fake news kan folde sig ud uden modstand, og det kan godt bekymre en del.