Det er når der er stormvejr, – vi afslører vores egentlige værdier
”Vores tidligere direktør havde nok en lidt mere humanistisk indstilling til drift end den nye direktør” – et sådant citat kunne man læse i pressen efter direktørskiftet hos Novo Nordisk. Det er en meget radikal udmelding, og man må sidde tilbage med en undren, når den følges op med ”Jeg er god til at skabe overblik over driften, og udarbejde budgetter, som jeg for øvrigt ALTID holder”
UNDSKYLD – men sådan en chef har jeg også engang for flere år siden haft, – det er ikke noget jeg husker tilbage på med stor glæde. Senest oplever vi at medarbejdere der har sagt sit gode job op for at skulle arbejde for Novo Nordisk, kort før deres tiltræden bliver tilbudt 2 måneders løn for at blive væk.
Alle de gode handlinger, – alle de gode værdier, – alle de gode tilsagn om samfundsansvar blev lige erstattet med en intern bogholder, som ser mennesker som en nødvendig del i en produktion. Min undren går på, hvordan mon de mange loyale, kreative og dygtige medarbejdere, som i samme moment fik at vide at alle opsparede bonusser er sløjfet ved samme lejlighed, har det?
Banen bliver yderligere kridtet skarpt op, når nogle af Danmarks største virksomheder sætter forretningshensyn over social ansvarlighed, diversitet eller hensyn til klimaet. At have værdier koster, og det er ikke ok at skifte dem ud bare fordi de bliver presset på økonomien.
Ingredienskoncernen Chr. Hansen (I dag en del af Novozymes) måtte fjerne sine værdier omkring diversitet og synligheden omkring LGBTQ+ flaget, og de værdier der ligger bag. Det minder os jo bare om at purpose marketing, CSR, ESG, verdensmål og hvad en virksomhed ellers pynter sig med, er i mange konkrete sager omgærdet af for lidt “walk” og alt for meget “talk”. Hvordan reagerer I når der opstår et eksternt pres på værdierne? Hvad betyder jeres værdier reelt? Hvornår har i sidst revideret Jeres værdier i bestyrelsen?
Micro management ledere skaber ikke top-teams, – de dræner organisationen for talenter.
Det er lidt skammeligt at vi endnu i 2025 må gentage den gamle læresætning fra Peter Ferdinand Drucker (1909 – 2005) om rekruttering af ledere. ”De forfremmer en faglig dygtig person til leder, og resultatet er ofte at de nu har mistet stor faglighed, og samtidig fået en inkompetent leder”
Når nyudnævnte ledere ikke forstår vigtigheden af at der er forskel på at lede og på at drifte. Når ledere har et stor behov for at rette, kommentere og blande sig i selv små, ofte helt uvæsentlige detaljer, opstår der en manglende respekt for lederen.
Jeg husker især en leder jeg havde i min KNI tid, hvor jeg, helt undtagelsesvis, havde lagt en kopi af en skrivelse ind på hans bord. Skrivelsen var genereret i forbindelse med nogle grimme ulykker i Grønland, på grund af benzin transporteret i uautoriserede beholdere. Skrivelsen var skarp, og jeg ville lige sikre mig, at den øverste chef også kunne stå inde for ordlyden. Næste dag lå den på mit bord med fire rettelser omkring kommaer, stavefejl og en endelse der var forkert. Intet omkring indholdet!!!!
Vi ser desværre til stadighed, at kriterierne for udvælgelse af ledelse meget sjældent bygger på phronesis omkring ledelse af mennesker. Ægte empati og ledelseskompetencer vil i fremtiden bliver en større mangelfaktor end manglen på gode håndværkere. Ledelse er ikke noget du kan læse i en bog, – det er noget du lærer ude i praksis (Phronesis). Hvad mon konsekvensen bliver? Hvordan sikre I at I har de rette ledelseskompetencer i fremtiden?
Hvad den lokale bager godt ved
Hvad er det, vi leverer, egentlig værd for kunden? Hvis vi skal forhandle prisen lidt ned eller kreditlængden lidt op, hvad kan kunden så tilbyde til gengæld? Lad vær med at bruge ressourcer på at sælge til nogen, der ikke kan købe. Salg er jo ikke ligefrem raketvidenskab, men hold da helt op hvor er der egentlig mange aspekter i at tage værdier med ind i overvejelserne. Hvad koster f.eks. en times stop? I dag producerer vi dyre og eksklusive produkter med et stort DB, altså koster et stop X antal kroner. I morgen skal vi køre til lager, så da er et stop knap så dyrt. Uanset, hvilke beslutninger vi træffer, bør vi altid træffe dem på baggrund af en værdiovervejelse. Dette gælder også salg. Der er mange argumenter for ikke at overlade egentlige værdibaserede indkøb til en central indkøbsfunktion. Når indkøbet har en væsentlig afledt værdi, er det sjældent prisen, der er den afgørende parameter.
Mange har sikker oplevet at købe en billig enhed – og så efterfølgende opdaget, at prisen blev en anden, inden enheden kom i funktion. I en virksomhed, som vi kender særdeles godt, udtrykker en medarbejder det således: ”Her hos os skal vi spare og købe så billigt ind som muligt, koste hvad det vil”. Medarbejderne kunne nemlig, modsat indkøbsafdelingen, godt se, at disse billigere indkøb betød dyrere montageomkostninger og kortere levetid. Det overstiger ofte den øjeblikkelige besparelse.
Vores lokale bager har på sine bagerposer trykt følgende: ”Længe efter glæden over den billige pris er glemt, står du tilbage med ærgrelsen over den dårlige kvalitet”.