Jeg er blevet fyret tre gange

Afdøde formel 1 kører, Ayrton Senna, skulle engang have sagt at hvis man kan bevare den fulde kontrol over en racerbil på en omgang, kører man ganske enkelt ikke hurtig nok. Man skal ud og prøve sine grænser af, og i dette forsøg må man acceptere at man indimellem mister grebet. I et nyligt udgivet nyhedsbrev fra A4 har jeg læst en artikel med titlen; Bryd tabuet: Jeg er blevet fyret tre gange! Skrevet af Britt Thomsen, selvstændig HR-konsulent. Underligt at en fyring er blevet til et tabu. De fleste dygtige erhvervsfolk jeg kender, har alle prøvet at blive fyret, – ofte mere end en gang. Som racerkøren prøver man grænserne af, – og ja – man kommer til tider for langt ud. Men de dygtige ledere (racerkører) reflektere og lærer af disse grænseafprøvninger.

Når en organisation må skride til en afskedigelse, er det ALDRIG kun den ene parts skyld. Der er intet galt med det menneske der skal afskediges, der er bare et dårligt fit i en sådan situation. Mennesket der skal afskediges, har ofte lært en masse nye ting om sig selv og sit virke, og derude i erhvervslivet står der helt sikkert én og mangler netop dennes kvalifikationer. Det er ikke helt fantastisk at du har gået på den samme plads i 25-40 år uden at miste kontrollen. Tror desværre at der forsat er mange, ofte unge rekrutteringskonsulenter der ikke kan se værdien i at medarbejdere skifter job hvert 4-5 år. Man lærer altid noget nyt i en organisation, og med fem skift har man lært mere end én der har været det samme sted i hele arbejdslivet. Ja – har skiftet job – og Ja, er også blevet fyret et par gange.

Plejeskandalen – et forventeligt resultat!

Når man til stadighed ser hvordan vi aflønner plejepersonale og besætter stillinger med ’hvad man kan få’ må det altså ikke undre at man får hvad man betaler for. Uengagerede medarbejdere med en stor uvidenhed omkring menneskelig og sociale behov, som ikke ser på mennesker (subjekter) men ser mennesker som ting (objekter) man er ansat til at passe på. I mit virke har jeg læst mange rapporter fra studerende som beskriver de forhold hvorunder de skal agere. Det er som om der er en afbrudt forbindelse mellem dem der skal have dagligdagen til at fungere, og så dem der sidder og skal allokere de nødvendige ressourcer. Når vi så ansætter uddannet personale som f.eks. sygeplejersker kikker vi først på deres boglige karakterer fra gymnasiet, – du kan ikke komme ind hvis dit snit er for lavt. OK – men hvad med de sociale og menneskelige kvalifikationer? – de er totalt irrelevante synes moralen at værre. Jeg undre mig godt nok ikke over det der sker i ældre sektoren – desværre.

Genstart de danske bestyrelser

Skal vi have gang i Danmark igen, skal bestyrelserne i mange danske virksomheder have tilført nye kompetencer. Ellers klarer vi ikke de kommende kriser og den globale konkurrence, kan man læse i Berlinske Business den 29. juli. En analyse fra Væksthus Danmark viser, at højt digitaliserede virksomheders omsætning i gennemsnit er syv gange højere end lavt digitaliserede, og at de samtidig skaber tre gange så mange job. Især mindre virksomheder halter bagud, og hele 52 pct. af de små danske virksomheder har ifølge Danmarks Statistik, i dag en lav eller meget lav digitaliseringsgrad. Man taler i digitaliseringsverden om et begreb de kalder ’Forestillingskraften’ – og reelt set mener man at mange af vores ledere og bestyrelser i dag er ’ubevidste inkompetente’ omkring hvad ny teknologi kan skabe af nye muligheder.  Desværre er der også nogle der godt kan se de teknologiske muligheder, men så fejler på den menneskelige og sociale del. Mange bestyrelsesmedlemmer er desværre bare ikke dygtige nok, og valgt ud fra nogle kompetencer som for længst er sat på pension. Skab en bestyrelse med færre jurister og bogholdere og erstat dem med IT-kompetencer og Organisatoriske udviklingskompetencer. En analyse fra CBS viser, at virksomheder med en divers og professionel bestyrelse i gennemsnit har 25-40% bedre indtjening.

Vores ledere skal være morgendagens Vidensskabere

I Wise Mind arbejder vi ud fra en vision om at være formidlere af den nyeste forskning omkring organisationsudvikling. Derfor skal vi da ikke undlade at reklamere når vores medlemmer selv får udgivet videnskabeligt arbejde. Inde på Aalborg Universitet kan man frit downloade en artikel af Adjunkt Mogens Sparre med titlen; Utilizing Participatory Action Research to Change Perception About Organizational Culture from Knowledge Consumption to Knowledge Creation klik og hent artikel frit. At udvikle nye strategier og forretningsområder er teamwork, og derfor er det rigtigt svært at finde eksterne medarbejdere med alle de kompetencer man gerne ser bragt i anvendelse. Ingen opfylder alle ens ønsker. Der skal indgås kompromisser. Hvordan skal vi så prioritere? Mange traditionelle ledergrupper er videns forbrugere. Hos producenten ’Aarhus Olie’ sagde udviklingschefen altid; ”Hvis AO bare viste alt det vores medarbejdere ved, – så ville vi være kloge” Når vi forbruger viden, tilkalder eller ansætter vi folk med ny viden eller kompetencer. Hvad nu hvis kan omforme disse videns forbrugere til videns skabere? Gennem deltagerinvolverede aktionsforskningsprojekter har vi gentagende gange set at det føre til værdifulde organisatoriske og kulturelle ændringer som skaber værdi.

Kontakt os for yderligere info.